Manchester United ansætter manager til sit kvindehold
I foråret lancerede Manchester United et projekt om at få et kvindehold stablet på benene. Det er lykkedes for De Røde Djævle, som har fået en plads i den bedste række til næste sæson.
Der har dog manglet en manager til at stå i spidsen for klubbens spillere, men den er nu kommet på plads. Manchester United oplyser på sin hjemmeside, at 36-årige Casey Stoney har fået jobbet.
– Ansættelsen af Casey viser det ønske, vi har om at få succes, og hendes erfaring og kendskab til spillet – både som spiller og træner – har gjort hende til en enestående kandidat til jobbet, fortæller Ed Woodward til Manchester Uniteds hjemmeside.
Casey Stoney stoppede sin aktive karriere tidligere i år, og efterfølgende har hun taget trænerlicens og haft et job som assistent på det engelske kvindelandshold.