Manchester United-emne: Fremtidssnak må vente til efter VM
Manchester United er flere gange blevet sat i forbindelse med Lazios Sergej Milinkovic-Savic, men et eventuelt skifte vil først blive en realitet efter VM.
Det bekræftede midtbanespilleren selv inden Serbiens testkamp mod Bolivia:
– Jeg prøver at holde fokus, selvom jeg hver dag læser noget nyt om mig selv.
– Efter VM vil jeg beslutte, hvor jeg fortsætter min karriere. Der er en god stemning i den serbiske trup, og jeg kan ikke vente med at komme i gang med turneringen.
Lazio formåede ikke at kvalificere sig til næste sæsons Champions League, hvilket for alvor har sat gang i rygterne om serberens fremtid.
Prisen kan dog blive et problem for Manchester United, da italienerne kræver £87,5 mio. for den 23-årige midtbanespiller.
Sammen med resten af den serbiske VM-trup skal Milinkovic-Savic op mod Brasilien, Schweiz og Costa Rica ved VM.