Neville: Man. United bør finde ud af, om Bale vil til klubben
Gareth Bale har ikke været fast mand for Real Madrid i den forgangne sæson, og den stærke waliser har selv udtalt, at han ønsker at spille alle kampe.
Denne udtalelse har medført, at Bale bliver rygtet retur til Premier League og nærmere Manchester United, som forventes at forstærke truppen til sommer.
Spørgsmålet er bare, om den tidligere Tottenham-spiller ønsker at skifte til vicemestrene. Såfremt han vil, bør Jose Mourinho hente ham til klubben. Det mener Gary Neville.
– Jeg er fuld af beundring af ham (Bale, red.) som spiller. Jeg vil gerne se spillere som Messi, Ronaldo eller Neymar i Manchester United, men realiteten er, at de skal ønske at spille for klubben, sagde Neville til BBC Radio Manchester.
– Det er det første spørgmål, der skal besvares.
– Hvis han gerne vil spille for United, så skal de absolut hente ham, fordi han er en fantastisk spiller, der kan ændre kampe.