Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Huddersfield henter Lössl-konkurrent i Leicester

01.06.2018 Kl. 16:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En færre for Kasper Schmeichel, men en mere for Jonas Lössl.

Ben Hamer skifter fra Leicester til Huddersfield den 1. juli, hvor hans kontrakt med the Foxes udløber. Den 30-årige målmand har underskrevet en treårig kontrakt hos Huddersfield.

– Bens ankomst giver mere kvalitet til vores allerede stærke målmandsteam under Paul Clements. Paul kender ham godt, og han spillede også sammen med vores førsteholdstræner, Andrew Hughes, i Charlton, og begge har givet ham gode ord med på vejen som målmand og person, hvilket er meget vigtigt for os, siger David Wagner til Huddersfields hjemmeside.

– Jeg har snakket med Ben, og han kommer her for at spille Premier League-fodbold, hvilket er godt for os alle. Jonas Lössl havde en fantastisk første sæson for klubben, og forøget konkurrence vil få det bedste ud af alle, hvilket er ideelt for mig og klubben, siger den tyske manager.

Annonce