Sky: Leicester overvejer bud på Aston Villa-profil
Leicester kan se frem til at indkassere £60 mio., når de inden længe sælger Riyad Mahrez til Manchester City, og de penge skal bruges på en ny mand til midtbanen.
Ifølge Sky Sports har Leicester udset sig Aston Villas midtbaneprofil Jack Grealish, og de overvejer nu at afgive et bud på ham.
Det bliver dog næppe nogen billig fornøjelse for the Foxes, da Villa meget nødigt vil af med Grealish.
Manager Steve Bruce har tidligere udtalt, at et bud på £20 mio. ikke engang ville være nok til at købe Grealishs højre ben, og det vil angiveligt kræve et bud på £40 mio., hvis Villa skal give slip på ham.
22-årige Grealish er også på blokken i Arsenal og Manchester United, men eventuelle bejlere må altså hive den helt store tegnebog frem for at få fingrene i midtbanespilleren.