Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA-boss: Bekræftelse af vinterpause i Premier League er lige om hjørnet

30.05.2018 Kl. 13:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Snakken om en vinterpause har stået på gennem længere tid, og det har stået klart, at det inden længe ville blive indført. Den endelige bekræftelse på et tidspunkt lader dog vente på sig.

Der er ikke noget, der tyder på, at vinterpausen allerede vil blive indført i den kommende sæson, men derimod arbejdes der på at få pausen indført i 2019/20-sæsonen – altså op mod EM-slutrunden i 2020.

Martin Glenn, der er administrerende direktør for det engelske fodboldforbund, bekræfter nu, at vinterpausen vil blive annonceret meget snart, da der gennem længere tid er blevet arbejdet produktivt på at finde en løsning.

– Vi arbejder tættere sammen og mere i fællesskab med klubberne end tidligere set. Meget snart vil der komme et udbytte heraf i form af en vinterpause, hvilket er en meget tiltrængt forbedring for vores klubber og de engelske landshold.

Premier League er den eneste af de fem store ligaer, der ikke har en vinterpause, og gennem flere år har det fået skylden for, at de engelske hold ikke har præsteret på højeste niveau i de europæiske turneringer.

Annonce