Buldrer Liverpool videre?: Vil angiveligt sprænge transferrekord
Mandag aften hentede Liverpool Fabinho i en handel der angiveligt koster Merseysideklubben lidt over £40 millioner.
Der er dog angiveligt flere penge at bruge af, da The Daily Mail kort efter handlen gik igennem fortæller, at Liverpool skulle være villige til at sætte transferrekord ved at hente Alisson i AS Roma.
De fortæller således at de er villige til at gøre Alisson til den dyreste målmand nogensinde, såfremt AS Roma indikerer at de er villige til at sælge brasilianeren.
Ifølge mediet er AS Roma i fare for at få et rap over nallerne af FIFA grundet FFP, hvilket kan tvinge dem ud i et salg, ligesom det var tilfældet med Mohamed Salah sidste år.
David Maddock fra The Mirror skriver desuden at Liverpool vil presse på for at hente Nabil Fekir i Lyon før VM, i en handel der givetvis vil koste dem £50 millioner.
Dermed ser det ud til at Liverpool tager seriøst, at blive konkurrencedygtige forud for næste sæson, hvor de tilsyneladende øjner at gøre sig gældende i både ligaen og Champions League igen.