Fabinho: Liverpool er en gigantisk klub
Fabinho skiftede for kort tid siden til Liverpool helt ud af det blå. En handel som sender brasilianeren til klubben fra d. 1. juli.
I den forbindelse fortæller Fabinho selv at han er fuld af glæde over det vellykkende skifte, og han glæder sig til fremtiden på Merseyside.
Det siger han til klubbens hjemmeside.
– Jeg er virkelig glad for det her skifte. Det er noget, jeg altid har drømt om. Det her er en gigantisk klub, og klubbens infrastuktur ser exceptionel ud. Jeg skulle ikke have lang tid til at tænke, da jeg hørte at en klub på denne størrelse ønskede at hente mig, lyder det fra Fabinho.
Den 24-årige brasilianer fortæller desuden, at han fokuserer på at skabe sin egen fremtid i Liverpool, og at han håber på at vinde trofæer i fremtiden.
– Jeg vil forsøge at skabe min egen historie i klubben. Forhåbentligt kommer jeg til at vinde nogle titler med denne klub. Jeg vil forsøge at vokse, og forbedre mig og blive en del af klubbens historie.
Dermed bliver Fabinho klubbens første transfer dette vindue, i en handel der angiveligt koster Liverpool £40 millioner.