Medie: Porto-bomber kan ende i West Ham
Moussa Marega har været en af de største profiler på det Porto-mandskab, der vandt det portugisiske mesterskab i år. Den 27-årige angriber fra Mali scorede nemlig hele 22 mål i 29 ligakampe for klubben, der vandt mesterskabet syv points foran rivalerne fra Benfica.
Det har ifølge avisen fået andre klubber til at spærre øjne op for angriberen, der skulle koste omkring €30 millioner. Og A Bola melder, at West Ham på det seneste har fulgt angriberen tæt, og de gør derfor The Hammers til favoritter til at hente Marega til London. En række franske klubber skulle dog også være inde i billedet.
Moussa Marega har en frikøbsklausul på €40 millioner i sin Porto-kontrakt, men grundet den portugisiske klubs økonomiske vanskeligheder skulle de altså være villige til at slippe ham billigere.
Ifølge Goal.com har også Manchester United og Chelsea tidligere set malieren Marega nærmere an.