Allardyce om fyring: Jeg blev meget overrasket
I går blev det bekræftet, at Everton opsagde samarbejdet med Sam Allardyce.
Nu taler Big Sam ud om fyringen, og han lægger ikke skjul på, at han er skuffen over måden det skete på.
– Jeg er overrasket over, hvordan det skete. Det så allerede ud til at være på plads i medierne, inden jeg mødte Farhad. Det havde været i medierne et par dage, og så ved man næsten, hvad der kommer til at ske, siger Allardyce til talkSPORT.
– Det var rimelig skuffende. Hvem, der var involveret i beslutningen, skal jeg ikke kunne sige.
– Jeg havde et stille og roligt møde med Farhard. Vi opførte os begge pænt, men jeg udtryke også en skuffelse om, hvordan det var sluppet ud til pressen. Jeg accepterer beslutningen og kommer videre. Klubben bevæger sig i den rigtige retning med store planer om et nyt stadion. Jeg er ikke længere en del af klubben, men jeg ønsker dem det bedste i fremtiden, lyder det fra Allardyce.