Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Alexander-Arnold er VM-klar, hvis Southgate har brug for ham

11.05.2018 Kl. 15:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I løbet af denne sæson har Trent Alexander-Arnold gjort det rigtig godt som højre back for Liverpool i Nathaniel Clynes fravær.

Jürgen Klopp roser nu også sin unge midterforsvarer, som ifølge Liverpool-manageren bør være i betragtning, når Gareth Southgate udtager den engelske trup til VM-slutrunden i Rusland.

– Jeg er ikke Gareth Southgate, men hvis han har brug for en spiller, som kan spille højre back eller måske andre positioner, synes jeg, at han vil være et godt valg. Hvis Gareth har brug for ham, vil han være klar, fortæller Liverpool-manageren ifølge Sky Sports.

– Jeg er fan af Trent. Det er derfor, at han spiller meget ofte, og fordi han spiller på et højt niveau. Han har udviklet sig over det seneste år. Mentalt havde han ikke brug for at forbedre sig, men fysisk har han gjort det.

Kyle Walker synes sikker på en VM-udtagelse, mens også Kieran Trippier må formodes at være foran Trent Alexander-Arnold i køen, når der skal deles VM-billetter ud.

Annonce