Trio risikerer at misse Tottenhams sidste kamp i sæsonen
Champions League-billetterne er i hus for Tottenham, men der er stadig noget at spille for i sidste runde.
I øjeblikket ligger London-klubben på en tredjeplads i Premier League, og de kan ikke længere ryge ned på en femteplads, der ikke giver adgang til Champions League i næste sæson. Dog kan de risikere at miste tredjepladsen og dermed bronzemedaljer.
De har brug for en sejr i sidste runde på hjemmebane mod Leicester, hvis Liverpool samtidig vinder mod Brighon. Vinder Liverpool derimod ikke, behøver Tottenham end ikke få point for at sikre sig tredjepladsen.
Til opgøret på Wembley må Mauricio Pochettino igen se bort fra engelske Harry Winks, der har siddet ude gennem længere tid med en skade. Tottenham bekræfter på sin Twitter-profil, at midtbanespilleren går glip af sæsonens sidste kamp.
Derimod er der en mulighed for, at både Danny Rose og Mousa Dembélé kommer i spil. De døjer henholdsvis med en forstrækning og et ankelproblem, og de skal testes op til weekendens opgør.
Der er kampstart på Wembley søndag klokken 16.00.