Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Lukaku er usikker til FA Cup-finalen

11.05.2018 Kl. 10:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho fortæller fredag, at Romelu Lukaku stadig er tvivlsom til FA Cup-finalen mod Chelsea den 19. maj.

– Vi håber, han kan spille finalen. Han er i Belgien, hvor han bliver behandlet, i øjeblikket, sagde Mourinho ifølge ESPN.

Manchester United-træneren har udelukket, at Lukaku kommer til at spille i Premier League-sæsonens sidste kamp mod Watford på søndag, men lægestaben knokler i døgndrift på at sørge for, at angriberen kan få en rolle i finalen.

– Vi venter stadig på nyt om, hvorvidt der er mulighed for at lade ham spille i finalen – hvis ikke fra start, så fra bænken, siger Mourinho.

Set i lyset af The Red Devils seneste resultater, så kan man nok godt formode, at de fleste Manchester United-fans krydser fingre for, at Lukaku bliver klar til finalen.

Først tabte holdet 0-1 til Brighton, og torsdag spillede Manchester United 0-0 mod West Ham, så Lukaku, der har scoret 27 mål denne sæson, er en savnet mand. 

 

Annonce