Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City, United og Arsenal tilbyder kontrakt til ung hollænder

12.05.2018 Kl. 14:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City, Manchester United og Arsenal har alle afsendt kontrakttilbud til Feyenoords bare 15-årige stopper Melayro Bogarde. Det skriver avisen The Guardian lørdag. 

Bogarde, der er nevø til den tidligere hollandske landsholdsspiller Winston Bogarde, må underskrive sin første professionelle kontrakt, når han fylder 16 år den 28. maj.

Det ser de store Premier League-klubber gerne, han gør hos netop dem.

Liverpool og Chelsea overvåger også den dygtige Feyenoord-stopper uden dog at have afgivet et konkret tilbud endnu.

Bogarde betegnes som et af Europas største talenter netop nu. Han er stærk på kroppen, har en god højde og skulle være rigtig god på bolden. Pep Guardiola skulle se John Stones-potentiale i unge Bogarde, der også minder om den engelske landsholdsspiller i statur og stil.

Bogarde har været på besøg hos flere af Premier League-klubberne og forventes at vælge dem, der giver ham den bedste chance for at nå op på seniorholdet. Der ligger også et tilbud på ham fra tyske RB Leipzig. 

Annonce