Everton vil have Wenger
Arsene Wenger fortalte tirsdag, at han har rigeligt jobtilbud at vælge at vrage imellem – også fra Premier League-klubber.
Én af de interesserede engelske klubber skulle være Everton, skriver Daily Mail onsdag, da det efterhånden virker som en offentlig hemmelighed, at klubbens ledelse er på udkig efter en afløser til Sam Allardyce.
Dermed er det ikke sikkert, Arsene Wengers karriere i Premier League slutter, når franskmandens tid som Arsenal-manager oprinder.
David Dein, der tidligere har haft en karriere i Arsenal-ledelsen, skulle angiveligt være mellemmand for forhandlingerne mellem Wenger og Everton.
Wenger og Dein er gamle venner, så hvis nogen kan overtale Arsenal-træneren til at skifte til The Toffees, er det ham – ifølge Daily Mail.