Times: Chelsea sikrer sig lukrativ sponsoraftale med Hyundai
Det er blevet populært for Premier League-klubberne at have en ærmesponsor, der spytter lidt ekstra i klubkassen, og ifølge The Times vil Chelsea fra næste sæson have Hyundai stående på venstre ærme.
Det troværdige medie skriver, at Chelsea har indgået en særdeles lukrativ aftale med Hyundai, der sikrer The Blues £50 mio. over de næste 5 år.
London-klubben indkasserer dermed £10 mio. om året fra Hyundai, hvilket er den bedste ærmesponsoraftale i Premier League. Tidligere havde Manchester City den bedste aftale, men de modtager "kun" £5 mio. årligt fra Nexen Tire.
De lyseblå fra Manchester er dog på jagt efter en ny sponsoraftale, så det er ikke umuligt, at de igen snupper førstepladsen på den liste.
Chelsea har i denne sæson haft Alliance Tyres stående, men fra næste sæson vil Hyundai altså pryde venstre ærme.