Sam Allardyce: Giv mig flere penge, så skal jeg give jer underholdning
Sam Allardyce har efter sin tilkomst som træner for Everton fået dem komfortabelt op i midten af tabellen.
Men fansne er ikke tilfredse med spillet, som til tider er mere defensivt, end de vil have.
Det kan der godt blive lavet om på, men det kræver flere penge, lyder det fra Big Sam.
– Ændringerne er kommet med penge. Hver gang, der er kommet flere penge, så har spillet ændret sig.
– Der er mindre tålmodighed og mindre tid at opnå noget i – det handler alt sammen om penge, siger han ifølge The Mirror.
Men det hjælper heller ikke kun at spille flot fodbold.
– Du overlever på resultater. Hvis du spiller flot fodbold, men taber det hele, så bliver du også fyret.
– Jeg synes ikke, der er noget galt med den måde, vi spiller på. Det passer til spillerne, siger Allardyce.