Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Scott Arfield er Steven Gerrards første Rangers-køb

14.05.2018 Kl. 12:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For få uger siden blev Steven Gerrard præsenteret som manager for Rangers, og i dag har den tidligere Liverpool-profil sikret sig sin første forstærkning i form af Scott Arfield. 

29-årige Arfield, der netop har forladt Burnley, har længe været rygtet på vej til den skotske klub, som skal forsøge at bide skeer med Celtic i næste sæson. 

Midtbanespilleren har skrevet under på en 4-årig kontrakt med Rangers, og han vender dermed hjem til landet, hvor han er født og opvokset. Han har dog valgt at tørne ud for det canadiske landshold. 

Arfield skifter på en fri transfer, og Gerrard glæder sig over den nye tilføjelse til truppen: 

– Jeg er glad for at tilføje Scott til vores trup. Han er en talentfuld midtbanespiller, der har spillet på et højt niveau i Premier League og internationalt for Canada. 

Gerrards nyerhvervede spiller, der nåede at score 21 mål i 177 kampe for Burnley, har også tidligere spillet i Skotland, hvor han fik sit gennembrud som professionel for Falkirk mellem 2007-2010. 

Annonce