Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

200.000 Liverpools-fans ønsker at straffe Sergio Ramos

28.05.2018 Kl. 07:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sergio Ramos er en kontroversiel spiller, men i Champions League-finalen lykkedes det den spanske midterforsvarer at skabe mere harme end sædvanligt.

Mohamed Salah blev som bekendt skadet efter en episode med Ramos, og nogle Liverpool-fans mente, at Ramos bevidst gik efter at skade Liverpool-stjernen.

Det har fået en bruger ved navn "Mohamed Salah Abdel-Hakeem" til at starte en underskriftsindsamling på change.org, hvor han opfordrer UEFA og FIFA til at straffe Sergio Ramos.

– Sergio Ramos er en dårlig rollemodel for fremtidige generationer af fodboldspillere. I stedet for at vinde kampe på fair vis, bruger han tricks, som strider mod spillets ånd og fair play,  lyder et af hovedargumenterne fra underskriftsindsamlerne for at Ramos bør straffes.

Indsamlingen startede lørdag aften kort tid efter slutfløjt, men har i den grad fået medvind, selvom den med sikkerhed aldrig kommer til at føre til noget som helst. 

Mere end 200.000 personer har i skrivende stund skrevet under på, at de gerne så Sergio Ramos blive straffet, og antallet bare stiger og stiger i øjeblikket. 

Annonce