FA sigter Slimani for voldelig adfærd
Newcastle har gang i en fin sæson, og er at finde på en foreløbig 10. plads, hvilket må siges at være flot kæmpet af Rafael Benitez' hold.
Det er dog ikke lutter lykke, for mandag aften afslørede FA nemlig at man sigter Islam Slimani for voldelig adfærd mod Craig Dawson.
Leicester-lejesvenden sparkede nemlig ud efter WBA-manden, og såfremt det resulterer i en karantæne, har han formentligt spillet sin sidste kamp for Newcastle.
– Newcastles Islam Slimani er blevet sigtet for voldelig adfærd grundet en hændelse i kampen mod West Bromwich søndag. Det skete i 80' minut og blev ikke set af dommerne, men hændelsen er fanget på film, lyder det fra FA på deres officielle hjemmeside.
West Brom vandt desuden kampen med 1-0 på et mål scoret af Matt Phillips.