Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frankrig bekræfter: Laurent Koscielny misser VM

05.05.2018 Kl. 06:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Laurent Koscielny måtte forlade banen med store smerter efter blot 12 minutters spil, da Arsenal i torsdags røg ud af Europa League. 

Flere medier skrev efterfølgende, at franskmanden havde overrevet akillessenen og dermed ville misse sommerens VM-slutrunde. Det bliver nu bekræftet af det franske fodboldforbund. 

Nyheden ærgrer den franske landstræner, Didier Deschamps: 

– Det er et meget stort tab for det franske landshold, udtaler han til forbundets hjemmeside. 

– Jeg er meget trist på Laurents vegne, for VM har altid haft stor betydning for ham. Jeg håber, han snart er tilbage på træningsbanen, da han stadig har en masse at tilbyde. 

Koscielny har optrådt 51 gange for det franske landshold, men vi har muligvis set ham for sidste gang i nationaltrøjen. Midtstopperen har tidligere indikeret, at han ville stoppe på landsholdet efter sommerens VM-slutrunde. 

Frankrig skal op mod Danmark, Peru og Australien ved VM i Rusland. 

Annonce