Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Billeder lækket: Her er Arsenals kommende hjemmebanetrøje

30.04.2018 Kl. 13:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nogle Premier League-klubber har allerede løftet sløret for, hvordan trøjerne til næste sæson ser ud, mens andre endnu lader vente på sig. Arsenal hører til sidstnævnte kategori – men billeder af klubbens nye hjemmebanetrøje er måske blevet lækket.

Det er Footy Headlines, som i løbet af de seneste år har markeret sig ved at offentliggøre billeder af Premier League-klubbernes trøjer, inden de er blevet offentliggjort, der nu angiveligt har fået fingrene i Arsenals kommende trøje.

Arsenal fortsætter med Puma som producent, mens Emirates fortsat er storsponsor på hjemmebanetrøjen, som kan blive den sidste lavet af Puma, inden Adidas forventes at overtage produktionen.

Ifølge billederne fra Footy Headlines vil den kommende Arsenal-hjemmebanetrøje fremstå i en knap så mørkerød farve som tidligere. Samtidig fastholdes de hvide ærmer, hvor der er blevet tilført et felt med et rødt mønster.

Hjemmebanetrøjen forventes at blive endeligt offentliggjort i løbet af maj måned.

Annonce