Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Jeg har ingen indflydelse på hvem min afløser bliver

04.05.2018 Kl. 18:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med 22 års anciennitet som Arsenal-træner skulle man måske tro, at Arsene Wenger også havde en stemme eller to i beslutningen om, hvem hans afløser bliver – men det er ikke tilfældet.

Det fortæller franskmanden til Sky Sports.

– Jeg er ikke involveret, og det er ikke mit job. Mit job var at præstere med holdet, ikke vælge min afløser, siger Wenger.

– Hvis nogen spørger mig om min mening, skal jeg nok tilkendegive den, men jeg synes, en klub fungerer bedst, når alle gør deres eget arbejde. 

Listen over mulige kandidater til at overtage trænerposten efter franskmanden er lang, og den fortsætter med at vokse. Senest blev Zeljko Buvac, Liverpools assistenttræner, der netop har taget en pause for The Reds, kædet sammen med cheftrænerstillingen for The Gunners.

Han er dog ikke et bud, Wenger har meget kendskab til.

– Jeg kender ham ikke særligt godt, men det er nok også bedst, at jeg ikke udtaler mig offentligt. Det kan skade de andre kandidater, og jeg vil ikke putte ekstra pres på folk, siger Wenger. 

Til gengæld vil Wenger gerne udtale sig om, hvilke kvaliteter hans afløser skal besidde.

– Min afløser skal gøre klubben til sit livs førsteprioritet og lægge alt i arbejdet. Der er kun én måde at lede en klub af denne statur, og det er ved at foregive, at ens liv afhænger af den, siger Wenger.  

Annonce