Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino kritiserer FA-tweet: Støt Kane i stedet

28.04.2018 Kl. 07:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham tabte for en uge siden 2-1 til Manchester United i FA Cup'ens semifinale, og Harry Kane kom ikke frem til meget i den kamp. Den situation greb FA, og de udsendte et tweet, hvor Chris Smalling blev spurgt "Hvad har du i lommen?", hvortil der kom en kort video af Smalling, hvor han sagde "Harry Kane". 

Tweetet blev slettet igen, og FA undskyldte, men Tottehams manager, Mauricio Pochettino, forstår det stadig ikke. Han mener ikke, at den generelle kritik, der kører på Harry Kane, men også Dele Alli, kan hjælpe på Englands VM-chancer, som man kan argumentere for afhænger en del af de to spillere.

– Kritikken er i min optik mærkelig. Harry og Dele er begge kæmpe talenter, og de skal forsvare Englands nationaltrøje. Men jeg tror stadig, at folk elsker Harry Kane og Dele Alli. Det er bare på mode at kritisere og råbe efter spillere, men der bliver bare sket et problem, som egentlig ikke findes.

– Men ja, kritikken er svær at forstå. Ligesom det selvfølgelig var svært at forstå tweetet fra FA efter kampen. Det burde være vigtigt at støtte op om de engelske spillere i England. Det er vigtigt for engelsk fodbold, at de bakker dem op. 

– Hvis Kane scorer, så er han en engelsk spiller, og ikke en Tottenham-, United- eller Chelsea-spiller. Det er bare så vigtigt, at folk bakker dem op. Jeg synes ikke, at folk behøves vise mere respekt – de skal bare vise lidt mere kærlighed, for situationer som denne skaber ikke en god atmosfære.

– Og jeg er sikker på, at Harry ikke er glad for situationen, og ingen hjælper ham med at præstere et stort VM. Når man snakker om passion, og når man snakker om at være stolt over at forsvare sit land, må vi være forsigtige med måden vi sender beskeder på, og måden vi viser vores mening på, har Pochettino fortalt ifølge Telegraph.

24-årige Harry Kane har scoret 12 mål i 23 landskampe for England.

Annonce