Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Klopps højre hånd tager pause!

30.04.2018 Kl. 07:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

17 års arbejdsforhold mellem Jurgen Klopp og assistenttræner Zeljko Buvac så ud til at have nået sin ende, for flere engelske medier skrev mandag morgen, at assistentræneren havde sagt op i klubben.

Det passer dog ikke helt, skriver Liverpool Echo mandag formiddag. Liverpool har benægtet, at Buvac har sagt op, men til gengæld skulle assistentræneren have offentliggjort, at han holder en pause fra fodbold resten af denne sæson.

Dermed er Klopp uden sin tro højre hånd på sidelinjen onsdag, når Liverpool spiller returopgør mod AS Roma i Champions League. 

Liverpool fortæller dog ikke, hvorfor Buvac har valgt at holde en pause, da det skyldes et privat anliggende for assistentræneren.

Faktum er dog, at Buvac på nuværende tidspunkt fortsat er ansat af Liverpool, ligesom stillingen som assistenttræner heller ikke ændrer sig, selvom han holder pause.  

Annonce