Wenger tror på stor Mustafi-fremtid trods manglende selvtillid
Shkodran Mustafi har snart været i Arsenal i to sæsoner, men tyskeren har aldrig rigtig bevist, at han er er £36,9 millioner værd.
Den tyske landsholdsspiller har lavet en række fejl i sin tid hos den engelske storklub, og selvom han har fået masser af spilletid, lider han af dårlig selvtillid, fortæller Arséne Wenger til Sky Sports.
– Hans selvtillid er lav. Han har spillet mange kampe, og mange af hans kampe er blevet lavet efter Europa League-kampene, hvor han var været lidt slidt. Trætheden er grunden til, at han har haft nogle mindre gode kampe.
I sommer blev Shkodran Mustafi rygtet væk fra Arsenal, men ifølge Arséne Wenger var det aldrig tæt på at ske. Samtidig spår franskmanden også en stor fremtid for sin 26-årige spiller.
– Han var ikke tæt på. Han er en ung forsvarer, som har op- og nedture. Jeg mener overordnet set, at han har potentiale. Han er en af de fyre, som er engagerede og tager udfordringerne op. Han er ikke en fyr, som gemmer sig fra ansvar, så jeg tror, at han vil være en lovende forsvarer i fremtiden. Erfaring hjælper.