Mourinho om Fellaini-kontrakt: Jeg tror, at han bliver
Marouane Fellaini sikrede søndag en sejr til Manchester United, da de slog Arsenal med 2-1 på Old Trafford.
Sejren sender Manchester United meget tæt på at sikre sig andenpladsen i Premier League, hvor de er fem point foran Liverpool på tredjepladsen og har en kamp i hånden.
Belgiske Fellaini har til sommer kontraktudløb og den 30-årige midtbanespiller har endnu ikke underskrevet en ny kontrakt.
Men efter Fellainis dramatiske mål, så fortæller José Mourinho, at han forventer, at de når til enighed.
– Jeg tror, at en spiller, der griber fat i klublogoet efter at have scoret klart fortæller, at han ønsker at blive, fortæller Mourinho til BBC.
– Jeg ønsker, at han skal blive, og klubben ønsker, at han skal blive. Jeg tror, at han bliver. Det er meget tæt på, slutter han.
Fellaini har spillet 22 kampe i denne sæson.