Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pep bekræfter: Yaya Touré forlader Manchester City

04.05.2018 Kl. 13:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Yaya Touré var i mange år en af de vigtigste spillere på Manchester Citys hold, men ivorianerens tid på Etihad nærmer sig sin afslutning.

På pressemødet forud for weekendens opgør mod Huddersfield bekræfter Pep Guardiola, at midtbanespilleren forlader The Citizens efter denne sæson, når hans kontrakt udløber: 

– Yaya Touré er her ikke i næste sæson. Yaya kom her, da rejsen startede. Vi er nået hertil på grund af ham. Han har været en nøglespiller. 

– Mod Brighton vil vi fokusere på at vinde og på Yaya. Vi vil forsøge at vinde kampen for ham. 

Touré kom til Manchester City i 2010 fra FC Barcelona og blev hurtigt en vigtig spiller for de lyseblå. I 2013/14-sæsonen blev han endda topscorer for City, da han scorede 20 mål i deres vej mod det engelske mesterskab. 

I denne sæson er det kun blevet til 16 kampe for ivorianeren, der sammenlagt har spillet 315 kampe for klubben. 

Annonce