Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Sky: Burnley-spiller enig med Rangers
Scott Arfield har til sommer kontraktudløb med Burnley, og i går kunne klubbens manager, Sean Dyche, bekræfte, at midtbanespilleren forlader klubben efter denne sæson.
Skotske Rangers har længe lignet et godt bud på Arfields næste klub, og ifølge Sky Sports er parterne nu nået til enighed om en aftale.
29-årige Arfield har angiveligt takket ja tak til en 4-årig aftale med skotterne, og midtbanespilleren vender dermed tilbage til det land, hvor han er født og opvokset.
Han kan da også skrive kampe for Skotlands U19- og U21-landshold på CV'et, men i 2016 valgte han at tørne ud for det canadiske landshold.
Arfield, der kom til Burnley i 2013, har spillet 19 ligakampe og scoret to mål i denne sæson.
Annonce