Mourinho slår fast: de Gea skifter ikke
David de Gea har igen i år været en stor profil for Manchester United og spanierens præstationer har i flere kampe sikret De Røde Djævle vigtige point. Nærmest siden sin ankosmt til Old Trafford er spanieren blevet rygtet til Real Madrid, men Los Blancos har endnu ikke haft held til at overbevise spanieren.
Til sommer går David de Gea ind i det sidste år af sin kontrakt med Manchester United og rygterne om et skifte til Real Madrid er på ny begyndt at florere i medierne. På fredagens pressemøde slog United-manager Jose Mourinho dog fast, at den spanske landsholdsmålmand også er at finde i klubben efter sommerferien:
– Der er ingen chance for, at David de Gea forlader klubben denne sommer, lød Jose Mourinhos korte svar på journalisternes spørgsmål om David de Geas fremtid.
27-årige David de Gea har spillet for Manchester United siden sommeren 2011.