Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rashford: Min drøm var at spille for Manchester United

11.04.2018 Kl. 10:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Marcus Rashford blev født i Wythenshawe i den sydlige del af Manchester og har spillet for Manchester United, siden han var syv år.

I 2016 fik han sit helt store gennembrud på førsteholdet under Van Gaal, og i et interview med Inside United fortæller Rashford, at det er noget helt særligt at repræsentere den klub, som han og alle han voksede op med drømte om at spille for som små.

– Det giver en helt særlig tilfredshed, for alle havde en drøm om at spille for Manchester United. Så du spiller ikke kun for dig selv og klubben, men for alle de lokale, som udlever deres egen drøm gennem dig, siger Rashford til Manchester Uniteds officielle fanblad.

Og Rashford spiller faktisk for fansene oftere, end medierne ofte får det til at lyde som om. Tirsdag gik nyheden om, at Rashford skulle ønske et skifte væk fra klubben på grund af manglende spilletid under José Mourinho, sin runde på rygtebørsen. 

Alligevel viser statistikken, at ingen anden Manchester United-spiller har spillet samme antal kampe som Marcus Rashford, siden Mourinho overtog trænersædet i klubben i sommeren 2016.  En statistik, der gør Rashford stolt.

– Jeg var ikke klar over det, før jeg selv så tallene, men det er noget, jeg er stolt af, men vi vil altid vise fremskridt individuelt og som et hold, så tallene betyder ikke nær så meget for mig som resultaterne, siger Rashford til Inside United.  

 

Annonce