Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jay Rodriguez skuffet over Bong-anklager

16.04.2018 Kl. 18:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

28-årige Jay Rodriguez blev af Gaëtan Bong beskyldt for at komme med racistiske tilråb under kampen mellem West Bromwich og Brighton den 13. januar, hvor The Baggies hentede en 2-0-sejr.

FA annoncerede fredag, at der ikke kunne findes beviser for, at Rodriguez havde opført sig racistisk over for Bong, og mandag har West Bromwich-angriberen så udtrykt sin skuffelse over Brighton-spilleren i et statement på sin Twitter-profil.

– Det har været en svær og anstrengende periode for mig og min familie, fordi disse anklager var et seriøst og skadende angreb på min person.

– Det har været lige så svært at være stille under hele FA-processen, men jeg vil først og fremmest udtrykke min lettelse over, at jeg er blevet frifundet, og for det andet min støtte i kampen mod racisime i alle former.

– Jeg har fastholdt min uskyld lige siden det øjeblik, at Gaëtan Bong kom med anklagerne. Jeg bærer ikke nag, men jeg er skuffet over, at han valgte at komme med anklagerne i åbne medier, selvom der ikke havde været beviser for det.

Jay Rodriguez blev matchvinder, da West Bromwich søndag slog Manchester United med 1-0.

Annonce