Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jonny Evans kan være et røverkøb: Håber på Manchester City-skifte

13.04.2018 Kl. 12:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jonny Evans har været en ombejlet herre i løbet af det seneste år.  

Der har været interesse fra både Arsenal og Manchester City, og de to engelske storklubber har været villige til at købe ham. Han er dog forblevet i West Bromwich, som ikke har været meget for at sælge den nordirske landsholdsspiller.

Til sommer kan West Bromwich dog stå i en situation, hvor de ikke længere kan styre, om de vil sælge Jonny Evans. Hvis klubben som forventet rykker ud af Premier League, vil Jonny Evans kunne hentes for blot £3 millioner.

Det er med sikkerhed en pris, som hverken Arsenal eller Manchester City vil lade sig afskrække af, men Jonny Evans har også sin egen præference.

Ifølge the Mirror vil West Bromwich-anføreren sigte efter et skifte til Manchester City, da klubben ligger tættere placeret på forsvarsspillerens bopæl i det nordvestlige England.

I øjeblikket har Manchester City dog hele fem midterforsvarere i truppen til næste sæson i form af Vincent Kompany, Nicolas Otamendi, John Stones, Eliaquim Mangala og Aymeric Laporte.

Annonce