Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Renato Sanches vender tilbage til Swansea
Swanseas lejesvend, Renato Sanches, har ikke været i kamp for waliserne siden slutningen af januar, efter det portugisiske stortalent fik en skade i baglåret.
I mellemtiden har Sanches været hjemme i Bayern München for at få behandling, men nu er den Bayern-ejede spiller tilbage i Wales på et vigtigt tidspunkt, fordi Swansea kæmper for at overleve i Premier League. Det bekræfter Swansea på Twitter.
Sanches vil nu blive undersøgt af Swanseas lægestab, som skal vurdere, om han er kampklar eller ej.
I weekenden skal Swansea op mod de nykårede engelske mestre fra Manchester City, og tiden vil vise, om Sanches er med i kamptruppen.
Annonce