Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Merseyside-derby endte uafgjort

07.04.2018 Kl. 13:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton havde kun æren at spille for, da de tog imod Liverpool på Goodison Park. Liverpool skulle derimod gerne have alle tre point for at holde fast i tredjepladsen og lægge pres på Manchester United på andenpladsen.

Første chance kom efter 16 minutter, hvor Solanke fik en god mulighed for at bringe Liverpool foran 1-0 tæt under mål, men blev reddet af en flot redning fra Pickford. Han skulle nok have scoret.

Bare seks minutter senere var det Bolasie, der prøvede lykken uden for feltet, men Karius reddede flot oppe i højre målhjørne.

Igen i det 27. minut var der et godt forsøg fra Milner i den anden ende, men igen var Pickford i vejen.

Efter det døde kampen lidt ud og manglede generelt intensitet, men i det 86. minut fik Everton alligevel en mulighed for at snuppe sejren.

Den nye angriber Tosun havde en stor hovedstødsmulighed tæt under mål, men han kunne slet ikke fokusere sit hovedstød ordentligt, og det sneg sig forbi stolpen.

Dermed endte opgøret uden scoringer, og derfor kan Tottenham med en sejr mod Stoke komme op på siden af Liverpool på 3. pladsen senere i dag.

 

Annonce