Karakterbog: Strålende Liverpool-defensiv holdt Manchester City fra fadet
Manchester City – Liverpool 1-2 (1-0)
1-0 Gabriel Jesus (2’)
1-1 Mohamed Salah (56’)
1-2 Roberto Firmino (77’)
1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)
3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)
5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)
7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)
9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)
Manchester City
Ederson: 6 – Han var sikker i sine indgreb, og han deltog rigtig godt i spillet med fødderne. Kunne reelt ikke gøre mere ved de to scoringer.
Kyle Walker: 6 – Blev langt mere offensiv efter pausen, men han kom ikke frem til noget. Rigtig stærk i sine fysiske dueller.
Nicolas Otamendi: 3 – Han var tæt på at lave graverende fejl et par gange i første halvleg, og efter 77 minutter lavede han så fejlen, som førte til 1-2-målet.
Aymeric Laporte: 5 – Dygtig på bolden, men han kom til at se skidt ud ved det udlignende mål.
Fernandinho: 5 – Havde en afgørende rolle på den defensive midtbane, og den løste han udmærket, indtil Manchester City gav op. Herefter sneg fejlene sig ind.
Kevin De Bruyne: 8 – Hjemmeholdets bedste spiller. Han spillede storslået, men de sidste fem procent manglede for, at han var lykkedes med sine genialiteter.
David Silva: 6 – Spanieren kom ikke til at være så involveret i de afgørende situationer, som vi er vant til at se ham, inden han blev udskiftet efter 65 minutter.
Bernardo Silva: 7 – Han var helt forrygende i første halvleg, hvor han var tæt på at score. Efter pausen forsvandt han mere ud af kampen, og han blev udskiftet med godt et kvarter tilbage.
Leroy Sané: 7 – Strålende første halvleg, hvor han drev gæk med især Trent Alexander-Arnold. Evigt udfordrende i sit spil. Efter pausen havde han mere travlt med at løbe offside.
Raheem Sterling: 4 – Arbejdede stenhårdt og havde flere gode tilbageløb, men det blev til alt for lidt i offensiven fra englænderen, som var rykket ind centralt i banen.
Gabriel Jesus: 5 – Brasilianeren scorede til 1-0 efter mindre end to minutter, men ellers havde han det svært over for Dejan Lovren og Virgil van Dijk. Deltog for lidt i kombinationsspillet.
Indskiftere
Sergio Agüero: 4 – Kom ind efter 65 minutter, men formåede ikke at gøre en forskel. Virkede ikke helt kampklar.
Ilkay Gündogan: UB
Liverpool
Loris Karius: 5 – Den tyske målmand virkede særdeles usikker ved en række indgreb, men Manchester City fik ikke for alvor sat ham på prøve.
Trent Alexander-Arnold: 5 – Han havde det rigtig svært over for Leroy Sané – især i første halvleg, men han slap alligevel fra opgaven med skindet på næsen trods et gult kort undervejs.
Dejan Lovren: 8 – Han fik lukket ned for Manchester Citys offensiv, og han var bundsolid – specielt ved indlæg.
Virgil van Dijk: 7 – Han er medskyldig i 1-0-målet, men efterfølgende får den store hollænder spillet sig op, og han er en vigtig del i sejren.
Andrew Robertson: 6 – Var på hælene over for på Bernardo Silva, men som kampen skred frem, blev han bedre og bedre.
James Milner: 8 – Fantastisk arbejdsindsats af den rutinerede englænder, som kom i vejen for rigtig meget denne aften på Etihad Stadium.
Georginio Wijnaldum: 8 – Løste opgaven som Jordan Hendersons afløser fornemt. Han beskyttede forsvaret rigtig godt.
Alex Oxlade-Chamberlain: 6 – Havde det svært i begyndelsen, men han fik langsomt spillet sig op.
Mohamed Salah: 6 – Var stort set usynlig i første halvleg, men satte en god chance op til Alex Oxlade-Chamberlain. I anden halvleg blev han helten med sit mål til 1-1.
Sadio Mané: 3 – Han satte ikke mange fødder rigtigt i kampen, hvor han gentagne gange smed bolden helt umotiveret væk. Han var dog med i det udlignende mål, og det trækker en smule op.
Roberto Firmino: 6 – Forrygende arbejdsindsats af angriberen, som dog havde svære arbejdsvilkår i første halvleg. I anden halvleg kom han mere på bolden, og han scorede til 1-2.
Indskiftere
Ragnar Klavan: UB
Nathaniel Clyne: UB
Danny Ings: UB