Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk medie: Benítez vil genforenes Torres

10.04.2018 Kl. 15:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fernando Torres skiftede i 2007 fra hans barndomsklub Atletico Madrid til Liverpool, hvor han i fire sæsoner drev gæk med de fleste defensiver i ligaen. Det fik Chelsea til at hente ham, og Torres havde en sværere tid på Stamford Bridge, men han var trods alt med til at vinde både Champions League, Europa League og FA Cup'en i hans Chelsea-tid.

I dag er El Niño, som Torres ofte er blevet kaldt, 34 år gammel, og det er for nyligt blevet offentliggjort, at han efter denne sæson ikke længere er at finde i hans hjerteklub Atletico Madrid, hvor han har været tilknyttet de seneste fire sæsoner. 

Derfor er rygtemøllen allerede sat i gang, og det spanske medie AS skriver, at Rafael Benítez, som hentede Torres til Liverpool i 2007, vil hente sin tidligere angriber til Newcastle. 

Fernando Torres spillede på Benítez' Liverpool-hold i tre år, og i den tid formåede han at score 56 Premier League-mål i 79 kampe. De var igen i samme klub i størstedelen af 2012/2013-sæsonen, hvor Rafael Benítez havde en midlertidig managerrolle i Chelsea, men her var Torres' succes knapt så stor.

Annonce