Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lindegaard: David de Gea har freak-lange arme

07.04.2018 Kl. 07:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Anrders Lindegaard nåede at være i United sammen David de Gea i fire år, hvor de to var konkurrenter, og derfor kender han målmanden David de Gea bedre end langt de fleste.

I aften spiller den spanske keeper en vigtig kamp, når de besøger Etihad Stadium, og Daily Mail har snakket med Lindegaard om styrkeforholdet mellem Uniteds og Citys keeper.

– Det er de to bedste keepere. Jeg synes, at David er en bedre shotstopper og på den front redder han flere point for United.

– Men på den anden side vinder Ederson nok flere point for City, end David gør for United, hvis du forstår, hvad jeg mener. De er ens, men samtidig forskellige. De er begge gode med deres fødder, men Ederson er bedre end David på den front. David har det ellers rigtig godt med sit spark. 

– Davids spark er på topniveau, men det igangsætningsspark, som Ederson har, er en helt ny dimension, som man ikke før har set i fodbolden, har 33-årige Lindegaard fortalt om keeperduellen i Manchester, mens han fortsatte med at tale om sin tidligere United-kollega David de Gea.

– Da han kom til fra Spanien, lignede han et strå, der var strandet i en sø, som bare svajede i vinden. Han var så tynd. Han må have vejet 75-80 kig dengang, og da jeg forlod United, var han stærk. Han er en høj fyr, men han er stærk og veltrænet. 

Han har dog også en anden fysisk attribut, som kommer ham til gode – armene.

– Og så synes jeg, at han har freak-lange arme. Hvis han holder dem ned af siden og står ret op, kan han næsten røre sine egne ankler, hvilket er en anden dimension hos ham, som han har fået foræret af Gud, har Anders Lindegaard fortalt til Daily Mail.

Både Ederson og David de Gea har spillet samtlige 31 Premier League-kampe indtil videre. Ederson har lukket 21 mål ind og holdt 21 clean sheets, mens David de Gea har lukket 23 mål ind og ståt noteret for 23 clean sheets.

Annonce