Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea kræver £50 millioner for Batshuayi

17.04.2018 Kl. 09:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Michy Batshuayi kunne mandag bekræfte, at han formentlig har spillet sin sidste kamp for Borussia Dortmund denne sæson på grund af ankelskade, men meget tyder på, at den belgiske angriber får masser chancer for de gulblusede igen næste sæson.

I hvert fald, hvis Dortmund får deres vilje og køber ham på en permanent aftale denne sommer.  Klubbens direktør, Hans-Joachim Watzke har åbent udtalt, at tyskerne gerne ville have Batshuayi på en fast kontrakt, og det skulle ifølge Evening Standard stadig være tilfældet, selvom Batshuayi nu er ude med skade.

Den store barriere er blot, at Chelsea er modvillige mod at sælge, da hele pointen med Bashuayis låneophold i det tyske var, at angriberen skulle genvinde målformen, så han atter kunne bombe for The Blues næste sæson.

Derfor kræver det også et stort bud på op mod £50 millioner pund, hvis Dortmund vil vriste angriberen ud af Chelsea klør denne sommer. 

Til gengæld burde den tyske klub også have et sådan beløb stående på bankkontoen efter salget af Aubameyang for minimum £56 millioner pund i januar. 

Annonce