Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk forsvarstalent nærmer sig Watford-skifte

10.04.2018 Kl. 13:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

 – Der har været interesse fra Premier League- og Championship-klubber, men det er ikke overraskende, da Ben regnes for at være en af de fire bedste midtstoppere på hans alder. De tre andre spiller i henholdsvis Manchester City, Chelsea og Tottenham.

Sådan sagde Stevenages formand, Phil Wallace, i weekenden om Ben Wilmot.

Sky Sports skriver i dag, at den 18-årige forsvarsspiller nærmer sig et skifte til Watford. London-klubben har været i positive forhandlinger med Stevenage i de seneste dage.

De to klubber er endnu ikke blevet enige om en pris for den talentfulde U/19-landsholdsspiller, som ikke spillede weekendens opgør mod Newport på grund af de igangværende transferrygter.

Klubber som Tottenham og Arsenal er tidligere blevet nævnt i forbindelse med teenageren, som fik debut for Stevenage som 17-årig.

Annonce