Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Evertons stadionplaner: Vil efterligne Dortmunds gule mur
For et år siden offentliggjorde Everton, at man havde fået tilladelse til at bygge et nyt stadion ved Bramley-Moore Dock, som skal erstatte deres nuværende hjemmebane Goodison Park.
Det vides endnu ikke, hvornår man vil begynde at bygge det nye stadion, men de er i gang med at lægge planer.
Den amerikanske arkitekt, Dan Meis, leder projektet, og han inviterede Everton-fans til en mundtlig dialog om planerne for det nye stadion.
– Vi planlægger at lave en stor endetribune til Everton-supporterne, som skal minde om Dortmunds – den gule mur, siger Dan Meis ifølge Daily Mirror.
– Afhængig af den samlede kapacitet skal der være plads til 10.000-12.000 tilskuere, lyder det fra Dan Meis.
Annonce