Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: Højbjerg satser på VM-plads

29.03.2018 Kl. 00:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Frem mod VM i Rusland skal den danske landstræner Åge Hareide rundt og besøge flere danske spillere for at vurdere, om de skal med i truppen, der skal forsøge at nedlægge Frankrig, Peru og Australien ved sommerens slutrunde.

En af de spillere er Pierre-Emile Højbjerg, der ikke har været på landsholdet det sidste halvandet år og altså heller ikke var udtaget til Danmarks kampe mod Panama og Chile i denne omgang. 
 
Nu spiller Højbjerg regelmæssigt i Premier League for Southampton, og Hareide har da også midtbanespilleren inde i billedet. Det forklarer Højbjergs agent Søren Lerby: 
 
– Han spiller jo nu, og jeg kan forstå på Åge Hareide, at han har sagt til Pierre, at han har Højbjerg med i overvejelserne.
 
– Pierre håber helt sikkert på at blive en del af den danske VM-trup. Det har han sagt. Han vil utroligt gerne spille for sit land og komme med til VM. Det er jo en stor ting, siger Højbjergs agent Søren Lerby, til BT Sporten.
 
Søren Lerby vil ikke forholde sig til, hvorfor Pierre-Emile Højbjerg ikke figurer i den danske landsholdstrup på nuværende tidspunkt. 
Annonce