Lloris: Dele Alli-kritik er ikke fair
Dele Alli scorede i sidste sæson 18 mål og leverede syv assists for Tottenham i Premier League, men i indeværende sæson har der været længere mellem snapsene for den unge englænder.
De svingende præstationer har fået folk til at kritisere ham, men ifølge holdkammeraten Hugo Lloris er kritikken ikke fair, da Alli stadig er meget ung.
Lloris sammenligner Alli med landsmanden Paul Pogba, der også har haft en svær sæson i Manchester United:
– Det er ikke let for dem. Du er nødt til at give dem tid og mulighed for at modne, fortæller Lloris ifølge ESPN.
– Men jeg synes, at Alli har gjort det rigtig godt for os, så kritikken af ham er ikke fair. Han er så talentfuld, og folk har store forventninger til ham, så det er meget normalt, at han indimellem får kritik.
Alli fik i weekenden en tiltrængt succesoplevelse, da han scorede to mål i Tottenhams flotte 3-1-sejr på Stamford Bridge mod Chelsea.
Med de to mål er englænderen nu oppe på otte ligamål i indeværende sæson.