Tidl. Liverpool-spiller: Salah er ikke god nok Barca og Real
Mohamed Salah har været en stor succeshistorie, siden han kom til Liverpool fra Roma i sommer. Den egyptiske kantspiller har scoret 29 mål i Premier League, og han er spidskandidat, sammen med Kevin de Bruyne, til at vinde Årets Spiller i England.
Salahs gode præstationer har naturligvis sat rygter i gang. Flere medier har skrevet, at Real Madrid vil hente Salah til sommer, men ifølge Charlie Adam, der spillede i Liverpool fra 2011 til 2012, skal Liverpool ikke frygte, at Salah smutter til sommer.
– Hvor skulle han tage hen? Det er svært for ham. Ville han starte inde for Real Madrid eller Barcelona? Det tror jeg ikke, svarede Adam til BBC Radio 5 Live, da han blev spurgt om, hvorvidt Liverpool kunne holde på Salah.
– Jeg tror, at han bliver.
Adam, der nu spiller i Stoke, tror desuden på, at Liverpool kan kæmpe med om titlen i næste sæson.
– De er i stand til at vinde ligaen. Det tror jeg helt bestemt. De mangler en eller to spillere.
– Naby Keita kommer til sommer, og det ligner at Emre Can smutter. Men hvis de kan få en eller to spillere ind, kan de kæmpe med i næste sæson.