Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ancelotti er stadig i spil som træner for Arsenal og Chelsea

28.03.2018 Kl. 18:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Carlo Ancelotti har længe virket som en sandsynlig kandidat til posten som italiensk landstræner, men han afviser fortsat at have sagt ja til jobbet i spidsen for de azurblå – hvilket sætter gang i spekulationerne om, at han muligvis venter på en jobmulighed som Premier League-træner.

Selv insisterer Carlo Ancelotti dog på, at alle bolde fortsat er luften. 

– Jeg kan ikke tage en beslutning nu.  Jeg mangler klarhed, for lige nu kan jeg ikke engang beslutte mig for, om min fremtid er hos et klubhold eller ej, siger Carlo Ancelotti.

Ancelotti, der blev fyret i Bayern München tidligere på sæsonen, har længe været rygtet til både Arsenal og hans tidligere klub, Chelsea.  Og det virker bestemt ikke usandsynligt, at én eller begge London-klubber står med et ledigt trænersæde denne sommer, eftersom både Arsene Wenger og Antonio Conte har været i vælten denne sæson.

Selv siger Ancelotti dog, at der ikke kommer noget klarhed om hans fremtid før om et par måneder – hvilket tilfældigvis passer perfekt med, at Premier League-sæsonen går på hæld.

–  Alle bolde er stadig i luften, og I (medierne, red.) bliver nødt til at vente et par måneder, før I får jeres svar, siger Ancelotti. 

Annonce