Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stokes 18-årige dansker sad på bænken mod Arsenal: Et stort øjeblik

04.04.2018 Kl. 13:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

18-årige Lasse Sørensen lader til at have gjort et godt indtryk på Paul Lambert i Stoke.

Den tidligere Esbjerg-spiller fik chancen for at træne med førsteholdet, og Paul Lambert belønnede danskerens præstationer med en udtagelse til truppen mod Arsenal.

Selvom teenageren måtte nøjes med at sidde på bænken gennem alle 90 minutter, var det en stor oplevelse.

– Det var en kæmpe oplevelse, og det var selvfølgelig noget helt andet end at spille på U/23. Der var rigtig mange mennesker og i det hele taget bare en kanonfed stemning. Det vil jeg helt sikkert aldrig glemme, fortæller den danske midtbanespiller til tipsbladet.dk.

I første omgang havde Lasse Sørensen slet ikke regnet med, at han ville få en plads på bænken.

– Jeg trænede med førsteholdet i ugens løb, og dagen før prikkede Paul Lambert mig på skulderen og sagde, at jeg var med i truppen. Det var selvfølgelig superfedt, men jeg havde helt ærligt ikke regnet med at være med til selve kampen. Jeg fik så at vide, at jeg skulle være med på bænken, og det var selvfølgelig et stort øjeblik.

Lasse Sørensen, som har kontrakt med Stoke frem til 2019, har nu fået smag på førsteholdsfodbold i Stoke, men han spiller fortsat kampe for klubbens U/23-mandskab.

Annonce