City kæmper med at sælge billetter til CL-brag mod Liverpool
De to tilbageværende engelske hold i Champions League trak hinanden, og første opgør spilles næste onsdag, hvor Liverpool tager imod Manchester City hjemme på Anfield. Her blev alle billetter revet væk inden for få timer.
Det står mere sløjt til med billetsalget til den anden kamp, som spilles på Etihad Stadium. Billetsalget blev skudt i gang i mandags, og ifølge Birmingham Mail skulle der stadig være masser af billetter tilbage.
En smule bekymrende for City, der står med gode chancer for at nå langt i Champions League i denne sæson, hvor de er tæt på at have sikret det engelske mesterskab, og derfor kan fokusere på Champions League-kampene.
Der er dog stadig god tid til at få solgt de resterende billetter, da kampen først bliver spillet tirsdag den 10.april.
Etihad Stadium har en kapacitet på 55.097 tilskuere, og de har indtil videre haft et gennemsnitligt tilskuertal på 53.695, når de har spillet på hjemmebane i denne sæson.