Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BBC: Chelsea henter ung målmaskine i League Two-klub

26.03.2018 Kl. 23:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

BBC Sport skriver tirsdag morgen, at Chelsea FC har slået flere Premier League-klubber i kampen om den blot 16-årige Crewe Alexandra-angriber George Nunn. 

Mediet skriver, at unge Nunn endnu ikke har fået debut på førsteholdet hos League Two-klubben, men at han har en ''bemærkelsesværdig'' scoringsstatistik på ungdomsniveau i England. Nunn slutter sig til Chelsea efter denne sæsons afslutning. 

Det menes, at Chelsea betaler omkring 2,5 mio kroner i kompensation til Crewe. Penge, der kan være særdeles billigt givet ud, hvis angriberen når hele vejen til tops i engelsk fodbold.

Imens Chelsea ikke har den store historik for at give unge spillere chancen på seniorholdet, så udvikler akademiet særdeles mange professionelle fodboldspillere. Så unge Nunn er i gode hænder, når han har valgt The Blues' akademi over flere andre London-rivalers ditto.

Nunn har spillet U/18-fodbold i denne sæson og scorede blandt andet to gange i sin debut, da Crewe tabte med 3-2 til Nottinghams U/18-hold tidligere på sæsonen. 

 

Annonce