Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Raiola: Pogba var et røverkøb for Manchester United

25.03.2018 Kl. 14:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sommeren 2016 skrev Paul Pogba historie, da han i en £89 millioner-handel skiftede fra Juventus til Manchester United og blev verdens dyreste spiller.

Det er han ikke længere, da han i sommer blev overgået af Neymar og brasilianerens skifte til PSG. 

Mino Raiola, der er agent for Paul Pogba, er af den overbevisning, at prisen på den franske spiller var et røverkøb for Manchester United.

– Så længe priserne på tv-rettighederne stiger, så bliver prisen for spillerne også dyrere, siger Raiola til det hollandske magasin Quote og fortsætter:

– Jeg forsøger ikke at presse priserne op. Hvis man ser på Pogbas transfer, så betalte Manchester United omkring £100 millioner, men efter min mening skulle de have betalt £200 millioner.

– Han var en billig spiller. Han havde en klausul i sin kontrakt, der sagde, at han alene – og ikke Juventus – kunne bestemme, hvor han ville spille. De kunne ikke beslutte det for ham. Spilleren skal altid selv være i kontrol.

– Juventus kunne have solgt ham til Real Madrid for £200 milllioner, så Manchester United sparede faktisk £100 millioner, slutter Raiola.

 

Annonce