Fattige vilkår har lært Niasse at kæmpe for sine mål

Oumar Niasse har kæmpet sig tilbage i Everton-truppen, selvom Ronald Koeman ikke ville have ham i sommer.

Angriberen ville ikke give op uden kamp, og han fortæller, at det i høj grad skyldes opvæksten i Senegal, hvor han ikke fik meget foræret.

– Jeg kommer fra en fattig familie, og mine forældre kunne ikke acceptere, at fodbold kunne være et job. Vi kunne spille for sjov… men ikke som arbejde, indleder Niasse over for Evertons hjemmeside og uddyber:

– Når vi havde ferie, plejede jeg at tage på arbejde i to eller tre uger. Når folk bygger huse, siger du, at du gerne vil arbejde der. Du arbejder fra tidligt om morgen, og så bliver du betalt mod slutningen af dagen. Det gav mig pengene til at købe den dragt, jeg havde brug for til at spille fodbold. Mine forældre kunne ikke købe støvler til mig. Jeg ved ikke, hvordan man forklarer det på engelsk, men på byggepladser er der dem, som hjælper de andre med at hente cement og sand.

– Du har ingen erfaring, men du kan bruge din styrke til at bære ting.

Niasse uddyber, at han som U/17-spiller begyndte at spille ordentligt for det lokale hold, US Ouakam, men at hans forældre først anerkendte, at han kunne fokusere på fodbolden, da han var 18-19 år gammel.

– Mine forældre lod mig ikke spille fodbold tidligt i livet. Jeg gik i skole, og de fortalte mig altid, at jeg ikke skulle spille fodbold. Men jeg gemte mig og sneg mig væk for at spille, når det var muligt. Jeg var på skolen og spillede på gaderne, indtil jeg blev 18 år.

– Der er en eksamen i vores land, som er den vigtigste, inden du tager på universitetet. Hvis du består den, kan du komme tilbage og gøre skolen færdig på ethvert tidspunkt. Da jeg fik den eksamen, sagde jeg til min mor: "Jeg vil koncentrere mig om min fodbold. Lad mig vise dig, at jeg kan klare det."

– Sammen med min far sagde de: "Okay, du kan tage afsted nu." Så da jeg var mellem 18 og 19 år, begyndte jeg at spille fodbold ordentligt.

Niasse bekræftede som barn benene to gange, og det var svært at få behandling. Alligevel spillede han med de ældre drenge, og det har lært angriberen aldrig at give op, men altid kæmpe for sine mål og drømme.

– Jeg brækkede benet to gange. Første gang var jeg ni, anden gang var jeg 14 – begge gang af at spille fodbold. Det gjorde tingene sværere for mig. Det var svært at få penge til den hjælp, jeg havde brug for, men jeg forsøgte altid at spille med dem, der var ældre end mig. Og jeg var ikke bange. De forsøgte altid at tackle mig hårdt og skade mig. De skadede mig meget.

– Det var en anden årsag til, at det var svært for mine forældre at lade mig gå. Og det var ikke let for mig at kæmpe imod og fortælle dem, at jeg kunne gøre det. Når du er fra en stor familie, er det kompliceret. Specielt når man ikke har pengene. Det er altid kompliceret, når man ikke har de mennesker bag sig til at presse dig.

– Du skal gøre det selv. Du skal kæmpe. Men de forstod det på det rigtige tidspunkt, og det er derfor, at jeg er nået hertil, forklarer Everton-spilleren.